Studietur
I september var tegnestuen på inspirationstur til Helsinki, og det første døgn brugte vi på en ø i den finske skærgård. Vi fandt kantareller, roede i kajakker og spiste en langbordsmiddag under åben himmel – en meget dejlig start på turen.
De næste par dage gik med at opleve Helsinki på kryds og tværs – til fods, på cykel og på en længere tur ud af byen. Vi fik indblik i byens historie lag, og så selvfølgelig en lang række af Alvar og Aino Aaltos værker. Det var imponerende at opleve deres sans for detaljen og den måde, deres arbejde stadig påvirker arkitekturen i dag.
Det var nogle virkelig inspirerende dage, der gav os nye perspektiver og en masse energi til tegnestuen.
September 2024