Bolig
I samarbejde med 5E byg og VITA Ing. deltog KONTEKST i en udbudskonkurrence om køb og opførelse af nye boliger ved Eventyrhaven i Odense centrum. På denne centralt beliggende grund, på hjørnet mellem Albanigade og Kronprinsensgade og Odense Å i umiddelbar nærhed, danner projektet en bymæssige overgang mellem park og et historisk villakvarter.
Vi ønsker med projektet at bevare og forstærke stedets særegne atmosfære og skala. Derfor baseres den nye bebyggelse på ’villa’-typologier inspireret af de arkitektoniske motiver, der allerede findes i de eksisterende bebyggelser langs Odense Å. Det terrasserede grønne træk med gamle lindetræer og offentlig sti til det rekreative parkområde styrkes ved at udforme bebyggelsen med kun to bygningskroppe og et begrænset fodaftryk.
Medrådgiver
5E byg A/S, VITA ingeniører ApS
Boligareal
1.900 m²
År
2018