Erhverv, Kultur


Driftlederbolig


Broløkke Herregård


Ferielejligheder med et herskabeligt udtryk

 

Den gamle driftlederbolig er blevet omdannet til store luksuriøse ferielejligheder for større familier og grupper. Lejlighederne er bygget og indrettet i en herskabelig stil og med inspiration fra hovedhusets store rigdom af detaljer, mønstre og farver - alt sammen i en moderne fortolkning og med et enkelt arkitektoniske udtryk.

 

Som en del af den store ombygning af Broløkke Herregård er en række af de gamle driftsbygninger omdannet til ferielejligheder og værelser med varierende størrelser og indretning. Hver bygning har sin egen unikke identitet, som formidles igennem stil og farvevalg.

 

Et helt centralt element og omdrejningspunkt i alle lejlighederne er den store snedkerfremstillede træpanelvæg med indbygget køkken, skabe og badeværelsesdør.

 

I alle lejligheder og værelser indgår de oprindelige, rå trækonstruktioner som en naturlig del af det arkitektonisk udtryk og som kontrast til de øvrige mere forfinede overflader og detaljer.

 

 

Bygherre

H5 Broløkke Herregård ApS


Medrådgivere

 FBJ Rådg. Ingeniører ApS, Heyhome v/ Louise Riising, Opland ApS


Areal

500 m²

År
2021 - 2023