Bebyggelsesplan
Vi udvikler en bebyggelsesplan for ny boligbydel i de naturskønne nordsjællandske omgivelser mellem gamle Ramløse By og Arresø. Bydelen bliver en oplevelsesrig og varieret grøn bydel i Ramløse Øst, og vil imødekomme både nye fællesskaber i varierede bomiljøer rettet mod børnefamilier og seniorer samt bæredygtighed og klimaudfordringer.
Bebyggelsen favner 220 boliger i rækker, klynger og fritstående huse i 1-1½-plan og udnyttet tagetage. En tæt organisering af bebyggelsen frigiver plads til attraktive fællesarealer. Områdets naturlige samlingspunkt bliver et større landskabeligt areal som spænder øst-vest, langs den naturlige topografi og med både en eksisterende lille sø og et større lavtliggende vådområde. Endelig vil et stisystem forbinde fællesarealerne i bebyggelsen og i landskabet med de omkringliggende byområder.
Bygherre
Borgenhus A/S
Medrådgiver
Rådg. Ing.
Lokalplanområde
Ca. 83.000 m²
Boligareal
Ca. 25.000 m² fordelt på 220 boliger, bebyggelsesprocent på 30 %
Boligstørrelser
Mellem ca. 100 og 125 m²
År
2020 -