Erhverv, Kultur
Reception og gårdbutik
Ved siden af ankomstportalen er en del af den gamle herskabsstald omdannet til reception og gårdbutik. De oprindelige ydermure og konstruktioner samt det smukke hvælvede loft er bevaret som en rustik kontrast til de nye mere forfinede overflader og den snedkerfremstillede, indbyggede reol og skranke. Den rødbrune farve, som er inspireret af facadens træværk og skodder, giver rummet en rolig atmosfære.
Facade og stueetage er renoveret og indrettet i en præsentabel stil, som respekterer bygningens oprindelige udtryk og spiller på stedets historie. I overetagen, som rummer administrationens kontorfaciliteter, er rummene indrettet i en mere afdæmpet stil, ligesom den resterende del af herskabsstalden, som primært vil blive benyttet som lager.
I gårdbutikken vil herregårdens og egnens egne produkter blive solgt og præsenteret i den store indbyggede reol.
Bygherre
H5 Broløkke Herregård ApS
Medrådgivere
FBJ Rådg. Ingeniører ApS, Heyhome v/ Louise Riising, Opland ApS
Areal
500 m²
År
2021 - 2023